Du ved sikkert allerede, at du kan aflevere dit brugte tøj til Røde Kors og så sælger de det i deres genbrugsbutikker, sender det til nødhjælp eller sælger tøjet til stofopkøbere. Men vidste du også, at Røde Kors tager i mod møbler, nips, bamser og legetøj?

Frivillig i Røde Kors

Røde Kors Genbrugsbutik på Fælledvej 4 tager både i mod tøj og møbler.

For et par uger siden gik jeg forbi Røde Kors genbrugsbutik på Fælledvej. Det er en kæmpe butik, som skildrer med, at de også tager i mod møbler. Jeg blev nysgerrig på, hvad de egentlig tog i mod og gik derfor ind og snakkede med de frivillige i butikken. De bekræftede, at de både tog i mod bamser, cd’er
– ja nærmest alt, så længe det er i god stand.

Lettere ved at rydde op
I sidste uge gik min kæreste og jeg derfor i gang med en større oprydning. Som alle andre har vi masser af ting i skabene, som vi aldrig bruger. En del af det var gaver, ting som vores familie og venner syntes vi skulle eje, men som måske ikke lige var os. Der var også flere ting, som enten vi eller tiden var vokset fra.

Det var meget lettere at rydde op, når tingene kunne doneres til Røde Kors.

Det var meget lettere at rydde op, når tingene kunne doneres til Røde Kors.

Jeg har altid haft det dårligt med at smide ud, i sær hvis tingene ikke fejler noget, men nu vidste vi, at vi kunne donere langt de fleste ting til Røde Kors, og så var det pludselig ikke så svært at skille sig af med tingene længere. Derimod gav det mere overskud at få plads i skabene.

Din donation støtter Røde Kors’ hjælpearbejde
Når du donerer dine ting til Røde Kors genbrugsbutikker, skåner du ikke blot miljøet, men støtter samtidig Røde Kors vigtige hjælpearbejde både i Danmark og Internationalt. Salget af genbrugstøj og ting indbringer omkring 57 millioner kroner årligt til Røde Kors.

Så er det bare med at komme i gang, rigtig god oprydning.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...