Sydjysk Kunstforening og Læger uden Grænser er gået sammen i et ekstraordinært samarbejde. I alt 39 kunstnere har doneret deres kunst til en online velgørenhedsauktion til fordel for Læger uden Grænser.

De mennesker, der arbejder i Læger uden Grænser er sande helte, og det er vel ikke for store ord at bruge om læger, sygeplejersker og andre, der drager ud de steder i verden, hvor nøden er størst. Katastrofeområder eller krigszoner – alle de steder, hvor det er hverdagslivets mænd, kvinder og børn, der rammes, og hvor der virkelig er behov for hjælp. Et fornemt stykke arbejde som vi gennem vores initiativ ønsker at give vores lille bidrag til.” lyder det fra kunstnerne.

Kunstgenstandene kan erhverves billigt, idet hver kunstner har sat en mindstepris på deres værk, som er væsentlig under den normale galleripris. I visse tilfælde ned til en tredje- eller fjerdedel af normal prisen. Alt sammen for at støtte en god sag.

Se og byd på kunstværkerne online.

Auktionen afsluttes søndag d. 11. oktober 2015 klokken 14.30.

Sydjysk Kunstforening

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...