Foto: CPH:DOX

Har du endnu ikke været forbi CPH:DOX, så kan du nå det endnu. Der er masser af spændende film på programmet frem til søndag den 26. marts 2017.

Copenhagen International Documentary Film Festival, er en af de største dokumentarfilmfestivaler i verden. Hvert år fylder festivalen Københavns biografer med et udvalg på over 200 film fra hele verden.
Noget af det, som jeg synes lyder virkelig spændende ved årets program er Virtual Reality-biografen.

Har kan du få en VR-oplevelse, der undersøger, hvordan Virtual Reality kan være med til at gøre en forskel, gøre os klogere og lede til social forandring. Se f.eks.:

Foto: CPH:DOX

  • We Who Remain
    VR-værket ‘We Who Remain’ tager os med ind i hjertet af en Sudans glemte konflikter under en brutal kamp. Filmen væver fire menneskers historier sammen, mens de arbejder sig gennem Nuba-bjergene. Alle fire er de mærket af krigens traumer og af den sudanske regerings brutalitet, men ikke desto mindre lyser de stadig af indre styrke.
  • Notes to My Father
    ‘Notes to My Father’ er en historie om kærlighed, sorg og forsoning mellem far og datter. Ramadevi er hjemsøgt af minderne fra et liv i Indiens bordeller og skriver et brev til sin far, der ufrivilligt spillede en rolle i sin datters traume. Selvom de i dag har et nært forhold taler de aldrig sammen om, hvad der skete med hende. Gennem Ramadevis gribende brev rækker hun ud til sin far, så de kan sætte ord på det usagte. På fortiden og smerten, men også på håbet om at Ramadevis egen datter undgår en lignende skæbne.
  • Bashir’s Dreams
    Fra det prisvindende RYOT-team kommer historien om Qusai Bashir Masaama, en 14-årig, syrisk flytning, der bor i Jordan og som blev skudt i ryggen af en snigskytte og derfor blev lam. Men selvom Qusai sidder i kørestol, drømmer han om at spille basketball og at rejse til udlandet for at uddanne sig. ‘Bashir’s Dream’ er optaget i Jordan og sammenstiller live action-dokumentarisme og animation, i det den udforsker en ung mands håb og drømme i en krigshærget virkelighed.
  • Afripedia – Dance Battle 360°’
    Nogle af verdens bedste dansere lever i Afrika, som altid har været en vigtig, kulturel indflydelse i udformningen af moderne dans og hip hop. Men det meste af verden har stadig til gode at opdage deres talent! ‘Afripedia – Dance Battle 360°’ er et møde med nogle af de mest avancerede, kontemporære Street Dancers i Senegal gennem en helt ny teknologi, der gør det muligt for dem at rejse virtuelt uden for deres egne grænser – og for os andre at opleve deres evner i praksis.

Foto: CPH:DOX

Info

  • VR-biografen er gratis og åben hver dag fra den .16-26. marts.
  • Kunsthal Charlottenborg, Nyhavn 2, 1051 København K.
  • Åbningstider: kl. 11:00-13:45 / 15:00-17:45 / 19:00-21:45.

Læs mere på CPH:DOX hjemmeside.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...