Uddeling af fodboldtøj i Tanzania

Bettina uddeler fodboldtøj

I forbindelse med Magnus’ og min tur til Tanzania følte jeg, at det ville være fedt, hvis vi på en eller anden måde kunne lave noget velgørende, nu hvor vi skulle af sted. Efter jeg er begyndt at blogge, har jeg fået for vane at kigge på de opslagstavler og postkort-standere, der ofte står på biblioteker og caféer. Det er nemlig en rigtig god måde, hvorpå man kan opdage nye spændende velgørende projekter.

En sen eftermiddag, hvor Magnus og jeg var et smut forbi Københavns bibliotek, faldt jeg over en plakat fra Play It On, hvor der stod: ”Børn rundt om i verden har vidt forskellige vilkår. I Play It On arbejder vi på at forbedre børns ret til leg og uddannelse, og det kan du hjælpe med. Hvis du planlægger at rejse til Uganda, Tanzania, Kenya, Ghana eller Togo, så arrangerer vi en fodboldudveksling mellem dig og en skole i landet.”
Her var min interesse allerede vagt, og jeg google straks Play It on, for at finde ud af mere.

Play It On

Play It On inddrager rejsende og turister i videregivning af sportstøj til lokale fodboldklubber i Afrika.

Plakat fra Play It On.

Play It On er en dansk nonprofit organisation, der kæmper for at sikre, at børn og unge har ret til leg og lige adgang til sport. Derfor samarbejder Play It On med sportsklubber og tager imod sportstøj, som klubberne ikke længere bruger. Herefter inddrager de rejsende og turister som bindeled i videregivning af sportstøjet. På denne måde bidrager Play It On med at sprede social bevidsthed omkring bæredygtighed, miljø og sport for så mange som muligt på tværs af landegrænser.

Dette var jo en perfekt mulighed for at glæde nogle fodboldglade børn i Tanzania og samtidig støtte op om en lille dansk NGO. Derfor kontaktede jeg straks Play It on og Søren, som er frivillig, kom forbi Magnus og jeg på Nørrebro med en kæmpe sportstaske fyldt med fodboldtøj. Det var Herfølges gamle klubtrøjer, som vi nu skulle have med til Tanzania.

Til Tanzania med fodboldtøjet

Søren satte os i kontakt med Mahadhi Mahamoud, som er fodboldtræner i Kijitonyama Chipukizi Sports Club. Vi aftalte, at vi ville komme forbi klubben med fodboldtøjet dagen efter vi landede i Dar Es Salaam, så vi ikke skulle slæbe rundt på tøjet mere end højest nødvendigt.

Drengene fra Kijitonyama Chipukizi Sports Club gav den gas på fodboldbanen.

Drengene fra Kijitonyama Chipukizi Sports Club giver den gas på fodboldbanen.

Med rygsækken på ryggen bevægede vi os ud i Dar Es Salaams travle gader. Selvom det var sidst på eftermiddagen var det varmt, og støvet fra gaderne fik os til at knibe øjnene sammen, mens vi spejdede efter en Bajaji. (Bajaji er navnet på en Auto Rickshaw/Tuktuk i Tanzania).
Vi fandt en gruppe chauffører på et gadehjørne ikke langt fra hotellet, og viste dem vores lap papir med adressen. De nikkede og sagde, at de godt vidste, hvor det var. Vi forsøgte at forhandle en passende pris uden det store held og til sidst gav vi os og hoppede ind. Bajajien satte i gang og vi blev en del af Dar Es Salaams hektiske trafik. Chaufføren kørte ind og ud imellem biler, der holdt i kø, op på fortovet og så tilbage på vejbanen, for at køre tværs over et kryds uden lysregulering.

Vi kom længere og længere væk fra byen og efter fyrre minutters kørsel, drejede vi af hovedvejen og ind på en jordvej, hvor forfaldne, grå cement-huse med bliktage stod side om side. Chaufføren måtte flere gange holde ind til side for at spørge om vej. Han vidste tydeligvis ikke, hvor det var.

Da vi endelig kom frem tog Mahadhi stor smilende imod os ude foran Kijitonyama Chipukizi Sports Clubs kontor. Stolt viste han kontoret frem. Det var lille, mørkt og sparsomt møbleret. Vi satte os i en sofa og kiggede på de billeder, som var hængt op på de grå vægge. Billederne var alle af fodboldglade børn. Mahadhi fortalte, at omkring tredive børn fra lokalområdet spiller i klubben, som har eksisteret siden 2002. Lige nu tilbyder klubben kun fodboldtræning, men de drømmer om også at kunne udbyde andre sportsgrene.

Magnus deler tøj ud

Magnus deler fodboldtøj fra Play It On ud til drengene fra Kijitonyama Chipukizi Sports Club i Tanzania.

Mødet med børnene fra Kijitonyama Chipukizi Sports Club

Vi var ivrige efter at møde børnene, så fra kontoret tog vi endnu en Bajaji. Efter lidt kørsel kom et græsareal til syne midt i alt det grå og støvede. Her løb en masse drenge rundt og trænede. Mahadhi fortalte, at de havde tre forskellige teams. Et for børn under 14 år, et for unge under 17 år og et for voksne under 20 år.
Det var drengene i alderen 8-13 år, der skulle have vores medbragte fodboldtøj.

Da vi ankom stillede drengene sig skulder mod skulder i en lang række, og så gik Magnus og jeg, som to royale, og trykkede dem alle i hånden, mens de sagde deres navn. Det var hyggeligt at hilse på dem alle, men børnene virkede generte og måden vi mødte dem på virkede underligt ophævet, præcis som da jeg besøgte en masse fattige landsbyer i Indien med Aktion Børnehjælp. Måske er uligheden bare svær at komme udenom i sådan et kulturmøde, hvor vi kommer for at donere tøj. Der er helt automatisk en ubalance, som er svær at forholde sig til.

Magnus og jeg sammen med børnene fra Kijitonyama Chipukizi Sports Club.

Magnus og jeg sammen med børnene fra Kijitonyama Chipukizi Sports Club, der har fået nyt fodboldtøj.

Uddeling af fodboldtøj

Efter vi havde hilst på dem alle, delte vi tøjet ud. Alle drengene ejede et sæt fodboldtøj, men da mange af sættene var af forskelligt design, betød det meget for børnenes følelse af sammenhold og seriøsitet at modtage matchende spillerdragter. Drengene tog straks tøjet på, og de gule trøjer stod flot til deres mørke hud. Man kunne næsten ikke se, at tøjet havde været brugt.

Da alle børnene havde fået et sæt tøj, skulle der spilles fodboldkamp. Allerede da fløjten, fra den meget seriøse dommer, lød fremkom det tydeligt, at drengene mente det alvorligt. Tempoet var højt. Et af børnene scorede et hurtigt mål, og blev modtaget med jubel fra holdkammeraterne. Op ad de nærliggende husmure havde familier, samt ældre spillere fra klubben, placeret sig for at heppe på drengene. Klapsalver og højt humør fyldte området omkring fodboldbanen og skabte god stemning.

Mens børnene spillede, fik Magnus og jeg mulighed for at snakke med trænerne. I Tanzania er interessen for engelsk fodbold stor, og mange landsbyer har anskaffet sig en parabol, så de kan følge med i Premier League. Interessen for engelsk fodbold går ikke udenom de små fodboldglade drenge, der drømmer sig til de helt store engelske klubber. Ifølge trænerne giver nyt fodboldtøj en følelse af at blive taget seriøs, og drengene føler en større anerkendelse for deres hårde slid på fodboldbanen.

Underskrivning af takkekort

Alle drengene underskriver takkekortet, der er købt til Magnus og jeg.

Efter kampen skulle alle drengene op og skrive deres navn på et fint kort, som var blevet købt til Magnus og jeg. Her takkede de for tøjet og klubbens anfører fik lov at overrække os kortet sammen med en dåse Africafe. Alle børnene og deres trænere vinkede til os, da vi forlod fodboldbanen. Magnus og jeg var enige om, at det havde været en stor oplevelse at aflevere fodboldtøjet, og samtidig en god måde, hvorpå vi havde fået lidt mere indsigt i de lokale tanzanieres liv.

Så skal du til Afrika, kan vi på det varmeste anbefale dig, at kontakte Play It On og høre, om du skal tage noget fodboldtøj med til en lokal fodboldklub. Tak til Søren og de andre fra Play It On for at give os denne mulighed.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...