Når man har en blog, har man brug for en masse billeder, og i mit tilfælde har jeg brug for billeder med en velgørende stemning. Da Ringe i Vandet handler om alle de muligheder, som du og jeg har for at gøre en forskel, søger jeg selvfølgelig glade og positive billeder. Men det er lidt en balancegang for omvendt tager bloggen jo netop også udgangspunkt i, at der er stor ulighed i verden, og at masser af mennesker ikke har de samme ressourcer som os.

Fotoarkiv til Ringe i Vandet

Jeg har ofte snakket med min veninde Camilla (der også blogger) om, at vi burde have et lille fotoarkiv til vores blogs. Sådan så vi har en lang række gode billeder liggende, og ikke skal alliere os med en, der gider at tage et billede af os, hver gang vi skriver et blogindlæg. For at få et virkelig godt billede kræver nemlig, at man tager mange billeder fra forskellige vinkler, at man leger lidt med kameraet, og det er sjældent, at folk har tålmodighed til det. Efter tre billeder synes de, at nu HAR de altså taget et billede, og det må da være fint nok … og så tager vi til takke med et halv dårligt billede, fordi der ligesom ikke rigtig er andet at stille op, når nu man selv skal være i billedet og derfor ikke bare selv kan tage det. Jeg er i hvert fald mega dårlig til at tage selfies, og hvor spændende er de egentlig også i længden?

Derfor mødtes Camilla og jeg til den ultimative photo-shoot-dag, hvor vi tog en masse billeder af hinanden forskellige steder og i forskelligt tøj. Det var super sjovt at lege model for en dag, og tænke kreativt i forhold til locations, make up og tøj.

Modeldrømme

Da jeg var 14 år, blev jeg på vej hjem fra biografen stoppet af en agent fra Unique Models, der gav mig sit visitkort og sagde, at jeg skulle kigge forbi modelbureauet, fordi han syntes, at jeg havde et godt ansigt. Så jeg kiggede selvfølgelig forbi og havde taget en række billeder med, som de kiggede meget interesseret på. Jeg havde sørget for, at tage et par højhælede sko på, for alle ved jo, at modeller skal være ret høje. Desværre ville de måle mig uden sko, og så snart de opdagede, at jeg kun var 170, så stoppede smilende og døren blev lukket bag mig.

I årene der fulgte mødte jeg flere, der snakkede om, at jeg da skulle blive model. Jeg blev altid lidt irriteret, for jeg var jo ikke høj nok, og da jeg så nærmede mig slutningen af teenageårende, så var jeg pludselig ikke kun for lav, men også for gammel.

Jeg har dog altid følt, at det måske var en mulighed, hvis jeg havde været en anelse højere, og jeg elsker virkelig at se Top Model og drømme om, at det var mig, der kunne rejse rundt i verden og få taget lækre billeder. Det er jo en fantastisk måde at rejse på og tjene gode penge, og jeg elsker jo virkelig at rejse …
Desuden kan man jo som model også gøre opmærksom på ulighederne i verden og måske blive ambassadør for en NGO, i hvert fald, hvis man altså er super kendt.

Omvendt viser programmerne også, at model-livet langt fra er lyserødt, og at det faktisk er virkelig hårdt. Men at lege model for en dag med Camilla var altså helt vildt sjovt, og jeg håber, at vi snart skal gøre det igen, for tiden gik bare alt alt for hurtigt, og jeg har stadig super mange idéer til specifikke billeder og poses, som jeg gerne vil have taget.

Det viste sig også, at Camilla altså har nogle skills med et kamera, så det var virkelig en fornøjelse at posere for hende. Hvis du også er nysgerrig på mine kamera-skills, så tag et smut forbi Camillas blog fabelmor.dk og hold øje med billederne der.

Da jeg var yngre havde jeg en veninde, der var super ked af at have fregner. Men på dette billede synes jeg virkelig, at mine fregner kommer til sin ret. Måske er det ikke så tosset alligevel? Foto: Camilla Wandahl.

Har du også haft en teenagedrøm om at rejse verden rundt som model?