Afskeds-cermoni hos Flowerence Visdom Skole og Børnehjem.

Afskeds-cermoni hos Flowerence Visdom Skole og Børnehjem.

Nu er min praktik hos Aktion Børnehjælp desværre slut. De seks måneder er gået virkelig hurtigt, og jeg kunne sagtens bruge et par måneder mere, for at nå alt det jeg gerne vil.

I Indien afholdt jeg workshops i, hvordan man tager fantastiske billeder og skriver gode historier

I Indien afholdt jeg workshops i, hvordan man tager fantastiske billeder og skriver gode historier

Det har virkelig været spændende at være en del af Aktion Børnehjælps sekretariat, og indgå i de daglige rutiner. Aktion Børnehjælp er jo en meget lille NGO med to små kontorer, hvor vi har siddet tæt. Dette har medført, at jeg og de andre praktikanter er kommet ind over mange beslutningsprocesser, og har fået indsigt i, hvad der rør sig i organisationen.

Som kommunikationspraktikant har jeg haft ansvar for Aktion Børnehjælps hjemmeside, Facebookside, blog og nyhedsbrev.
Meget af min tid i praktikken er derfor gået med at opdatere hjemmesiden og forbedre denne, skrive artikler til bloggen og til Aktion Børnehjælps medlemsblad, samt finde materiale til Facebook og sørge for, at nyhedsmailen kom ud hver måned.

Herudover har jeg også skabt omtale af Aktion Børnehjælp via læserbreve til Kristeligt Dagblad og Politikken og via artikler til bl.a. U-landsnyt og Help2HelpPilot.

Her er en oversigt over praktikkens første fem måneder

Her er en oversigt over praktikkens første fem måneder

Besøg i lokal landsby

Besøg i landsbyen Dobbuduballa.

Jeg har også været til en masse interessante møder og ikke mindst i Indien, hvilket var en stor oplevelse. Her afholdt jeg workshops for Aktion Børnehjælps lokale partnere om, hvordan man tager fantastiske billeder og skriver gode historier. Herudover besøgte jeg flere lokale landsbyer for at interviewe beboerne om deres livssituation. Jeg tog også selv billeder og skrev efterfølgende artikler om Aktion Børnehjælps projekter.

Det har virkelig været sjovt at få prøvet mig selv og mine kompetencer af, og jeg vil helt klart råde alle til at tage i praktik. At komme ud i det virkelig liv og være en del af en arbejdsplads er noget helt andet end universitetsverdenen.  Jeg synes, at jeg er blevet meget mere klar over, hvad jeg kan bruge min uddannelse til og jeg har fået bekræftet, at det virkelig er NGO-verdenen, som jeg drømmer om at blive en del af.

Workshopdeltagerne øver sig i at tage billeder.

Workshopdeltagerne øver sig i at tage billeder.

Selvfølgelig har det været hårdt at være i praktik, da jeg sideløbende har fulgt et kursus på RUC og måtte bruge hele min juleferie på at skrive en praktikrapport. Men det har været det hele værd. Eksamen er veloverstået med et 12-tal og jeg har fået en fantastisk anbefaling fra Aktion Børnehjælp, som bl.a. skriver:

“Vi kan således varmt anbefale Bettina til alle former for kommunikationsarbejde, hvad enten det er på et kontor eller på gaden, nationalt eller internationalt. Bettina er en gave til den arbejdsgiver, der vælger at ansætte hende, og vi er meget kede af at skulle sige farvel til hende.”

Selvfølgelig er det ærgerligt ikke at være en del af Aktion Børnehjælps sekretariat længere, men jeg bliver som frivillig, og følger Aktion Børnehjælps udvikling. År 2015 bliver et rigtig spændende år, da Aktion Børnehjælp har 50 års jubilæum, og derfor har en masse arrangementer i støbeskeen.

Logo Aktion Børnehjælp

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...