Jeg er blevet kontaktet her på bloggen af Malin, der bl.a. skriver:
“Din blog er utrolig inspirerende og du gav mig lige det ekstra skub, der skulle til for at få et fadderbarn. Det er noget, jeg har tænkt på længe. Jeg har tilmeldt mig Plan. Jeg kunne godt lide idéen om selv at få lov at vælge, hvilken del af verden barnet kommer fra. Jeg skal til Sydamerika vinteren 2016/2017 og måske kan det koordineres med at se barnet?”

Malin har sin egen blog, hvor hun skriver om lidt af hvert. Hun har selv skrevet et par indlæg om velgørenhed, og fortæller også om sit nye fadderbarn. Hun skriver bl.a.:
“Jeg har fået en lille pige på to og et halvt år fra Peru. Jeg har tænkt over det længe, men har været bange for at blive for følelsesmæssigt involveret. Det kan godt være, jeg ikke kan undgå det, men tanken på, at jeg fra nu af skal få lov at hjælpe og følge lille Chris fra Peru, opvejer mine bekymringer.”

Besøg Malins blog og læs hele indlægget om hendes fadderbarn.

Jeg er fantastisk glad for, at min blog har kunne inspirere Malin til at få et fadderbarn. Det giver mig fornyet energi til at blive ved med at blogge om velgørenhed. Min intention med bloggen er jo netop at oplyse og inspirere folk til, hvordan de kan gøre en forskel i det daglige.

Har min blog inspireret dig til at gøre en forskel, så kontakt mig endelig, og fortæl mig om det.

Du kan også læse indlægget: “Hvordan er det at have et fadderbarn?”, som inspirerede Malin til at tegne et fadderskab.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...