Det er underligt som livet nogle gange kan tage en helt uventet drejning. Det har jeg oplevet en del gange på det sidste halve år. Jeg har altid tænkt, at det kunne være fedt at skrive mit speciale på Internationale Udviklingsstudier med en anden. Hvis jeg havde en specialemakker, som jeg vidste, at jeg arbejdede godt sammen med. En makker, som ca. er på samme niveau som mig og har samme arbejdsmoral, så tror jeg, at det kunne være virkelig fedt. For når man er to, så kan man få vendt og diskuteret sine tanker og man kan ofte nå frem til endnu federe ting, hvis man er god til at pingponge.

Hellere skrive alene end at have en specialemakker, som man ikke matcher med

Jeg har dog også altid sagt, at jeg ikke ville turde skrive speciale med en, som jeg ikke havde arbejdet sammen med før. Jeg har nok bare været i for mange dårlige grupper med dovne medstuderende, der ikke tog deres del af ansvaret. Eller folk, hvis ambitionsniveau ikke matchede mit. Det tager så meget energi at være i gruppe med en eller flere som kommer sovende til tingene, og så har jeg altid tænkt, at jeg hellere ville skrive alene.

Jeg har en studieveninde, som jeg godt gad have skrevet speciale med, da jeg synes hun matcher mig rigtig godt. Dette var dog ikke en mulighed, da hun blev færdig længe før mig. Jeg har jo forlænget mit studie en hel del for at komme i praktik i Aktion Børnehjælp (Du kan læse blogindlægget: SÅDAN! Jeg skal i praktik hos Aktion Børnehjælp her) og for at arbejde i Dansk Flygtningehjælp og Amnesty International.

Derfor begyndte jeg at indstille mig på allerede for fire år siden, at jeg ville skrive mit speciale alene. Jeg ved godt, at gruppearbejde er vigtigt og at man ofte skal samarbejde med en masse på arbejdsmarked, men jeg synes også det er vigtigt at få prøvet sig selv og sine egne kompetencer af.

Nu hvor jeg havde besluttet mig for at skrive mit speciale alene, valgte jeg også at skrive flere af mine projekter alene, selvom flere forskere på RUC virkelig frarådede mig det. RUC er jo ekstremt glade for gruppearbejde, og jeg har også lært meget af at arbejde i grupper, men det har været rart at skrive alene og få prøvet det af, så jeg vidste, hvad jeg gik ind til inden specialet.

Mit møde med Tanja

I maj var jeg til et infomøde angående specialet og til min store overraskelse stod Tanja der, da jeg trådte ind ad døren. Jeg mødte Tanja første gang på min bachelor, hvor vi læste et enkelt semester sammen på Internationale Udviklingsstudier. Hun er en af den slags mennesker, som jeg har haft god kemi med fra day one. Jeg har altid været nysgerrig på hendes person, men dengang havde jeg allerede en dejlig gruppe veninder, som jeg havde fulgtes med helt fra starten af uni, og derfor lå det i kortene, at jeg skrev min bachelor med dem. Så jeg nåede aldrig at komme så langt ind på livet af Tanja.

Efter min bachelor tog jeg et års pause fra studiet, hvor jeg arbejdede frivilligt for Dansk Flygtningehjælp og startede Ringe i Vandet. Herefter tog jeg i praktik og der gik faktisk to år, før jeg læste mit første kandidatsemester på Internationale Udviklingsstudier.

Den første dag på dette semester stødte jeg på Tanja igen. Hun havde været på barsel, og var derfor ligesom jeg også forsinket i sit studie. Det var super sjovt at se hende igen, og vi fandt hurtigt ud af, at vi skulle have det samme valgfag. Jeg så frem til at læse et semester med Tanja og lære hende bedre at kende.

Samme eftermiddag ringede de dog fra Dansk Flygtningehjælp og tilbød mig en projektansættelse som indsamlingskoordinator til deres kommede landsindsamling (Du kan læse indlægget: Jeg er tilbage hos Dansk Flygtningehjælp). Jeg takkede selvfølgelig ja til jobbet med det samme og søgte orlov fra studiet. Dette betød dog også, at jeg ikke kom til at læse semestret med Tanja, og det ærgrede mig lidt, for jeg havde set frem til at lære hende bedre at kende.

Tredje gang er lykkens gang (som man siger)

Så da jeg mødte Tanja endnu engang til specialeseminaret,var jeg virkelig overrasket. Jeg troede jo, at hun for længst var færdig med sin kandidat, men hun havde også måtte forlænget sit studie yderligere. Vi faldt straks i snak, og selvom jeg jo egentlig havde besluttet mig for at skrive mit speciale alene, begyndte vi hurtigt at udveksle idéer til, hvad vi kunne skrive speciale om.

Tanja lagde ikke skjul på, at hun var på udkig efter en specialemakker, og jeg begyndte stille og roligt at tænke, at det måske slet ikke var så tosset en idé at skrive speciale med Tanja, hvis vi kunne blive enige om et emne. Vi brugte eftermiddagen på at brainstorme idéer, og på trods af, at vi aldrig har arbejdet sammen og faktisk ikke kender hinanden super godt, så besluttede vi os alligevel for at skrive speciale sammen.

Jeg har gjort præcis det, som jeg svor, jeg aldrig ville gøre, men med Tanja føltes det bare helt rigtigt. Jeg glæder mig meget til at lære hende bedre at kende og skrive et fedt speciale, som jeg selvfølgelig vil fortælle mere om her på bloggen. Fx er vi igang med at planlægge noget spændende feltarbejde muligvis i Uganda.

Har du gjort noget, som du svor du aldrig ville gøre?

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...