Som I ved var jeg til Amnestys årlige landsmøde i sidste weekend, hvilket jeg glæder mig til at fortælle jer mere om i et fremtidigt indlæg.
Før jeg tog afsted, havde jeg et såkaldt “first world problem”, da jeg ikke kunne finde ud af, hvad jeg skulle tage på. Jeg ville gerne indvie min nye smukke Stop Staring kjole, men kunne ikke finde ud af, om den var lidt for formel og lidt for tætsiddende. (Hvis du endnu ikke har læst indlægget, så kan du læse det her: Hvordan klæder man sig til et landsmøde i en NGO?)

Flere af jer opfordrede mig til ikke at lade min egen usikkerhed stå i vejen for at se fabulous ud og mente, at jeg skulle tage kjolen på til landsmødet. Så det gjorde jeg selvfølgelig 🙂

Jeg må indrømme, at det var ret grænseoverskridende. Jeg følte mig alt for formel, nu hvor det var søndag og flere af os havde festet i Stjernebaren til langt ud på natten. Omvendt er det jo netop et sted som til Amnestys landsmøde, at der er plads til alle – uanset hvordan man ser ud. Så jeg er glad for at have indviet kjolen her. Nu er det nok også lidt lettere at tage den på næste gang 🙂

Hvornår har du sidst overtrådt nogle personlige grænser?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...