Tanja og jeg skal på feltarbejde i Uganda i forbindelse med vores speciale. Vi flyver allerede i aften og skal være væk i tre uger. Tanjas datter og kæreste skal også med, så vi har lejet et lille hus i Kampala.
Vi er mega spændte og glæder os til at komme ned og snakke med en masse mennesker. Vi skal bl.a. besøge de lokale markeder, hvor der bliver handlet med store mængder af genbrugstøj. Ifølge Politikken er over 80 procent af alt tøj, der sælges i Uganda, genbrugstøj fra den vestlige verden, blandt andet fra Danmark.

Tøjet er doneret med gode intentioner, men har konsekvenser for landenes egne tøjproduktioner. Derfor har sammenslutningen af østafrikanske lande (Uganda, Kenya, Tanzania, Burundi og Rwanda) foreslået et importforbud for brugt tøj og sko som skal træde i kraft i løbet af 2019.

Vi synes, at dette er et rigtig spændene paradoks, som vi vil tage ned og undersøge nærmere. Og vi ser frem til at få en større indsigt i, hvad de store mængder af genbrugstøj betyder for de lokale ugandere.

Klar til Uganda

Vi har masser af spændende læsestof til flyveturen.

Synes du også, at dette er en spændene problemstilling? Så læs denne interessante artikel: Afrikanske lande siger nej tak til genbrugstøj og følg selvfølgelig også med på bloggen, hvor jeg fortæller mere om vores oplevelser i Uganda.

Vi håber, at der også bliver tid til at komme ud og opleve lidt af Ugandas natur.

Har du været i Uganda og har du nogle anbefalinger til, hvad vi skal opleve?

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...