Ringe i Vandet tre årI dag vågnede jeg op til en sms fra min veninde, hvor der stod: “Tillykke med bloggen seje kvinde”. Jeg blev utrolig glad for, at hun havde husket Ringe i Vandets fødselsdag.
I dag er det nemlig præcis tre år siden, at jeg oprettede Ringe i Vandet og skrev mit første indlæg.

Jeg er så super stolt af, at jeg her tre år efter stadig skriver et indlæg om ugen på bloggen, og at den lever i bedste velgående. Jeg er stadig lige så begejstret for at fortælle om velgørende initiativer og frivilligt arbejde som da jeg startede bloggen, og jeg føler på ingen måde, at jeg er noget til bunds. Det dejlige er jo netop, at der hele tiden kommer nye spændende initiativer til, som jeg kan fortælle om.

I anledningen af Ringe i Vandets fødselsdag fortjener bloggen selvfølgelig nogle gaver. Selv har jeg tænkt mig at forære Ringe i Vandet et domæne – det er vist på tide efter tre år.

Hvis du også har lyst til at forkæle min blog i anledningen af fødselsdagen, så kommer der her en lille ønskeliste med idéer til hvad du kan gøre:

  • Du kan invitere fem venner til at synes om Ringe i Vandet
  • Du kan blive bedre til at like, dele og kommentere Ringe i Vandets opslag
  • Du kan skrive en boganmeldelse af en relevant bog (lad os dog lige blive enige om hvilken bog før du går i gang)
  • Du kan skrive et blogindlæg til bloggen
  • Du kan give mig et praj om spændende velgørenheds-arrangementer eller personer, som jeg kan fortælle om på bloggen.

Tak fordi du læser med, det betyder utrolig meget for mig, at kunne inspirere dig til, hvordan du kan gøre en forskel for andre i din hverdag <3

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...