I går afholdte Red Barnet deres årlige landsindsamling, hvor ca. 7.500 indsamlere gik på gaden, for at samle penge ind til Red Barnets indsats for at stoppe vold mod børn. Min kæreste Magnus og jeg var heriblandt. Klokken ti cyklede vi til Tempel Bar på Nørrebro, hvor vi fik udleveret vores indsamlingsbøsse og en taske. I tasken lå der en masse foldere omhandlende Red Barnets arbejde, som vi skulle dele ud. Derudover lå der et blad og en pakke gajoler, som var blevet sponsoreret. Jeg lod Magnus finde en rute til os, da jeg ikke er så kendt på Nørrebro endnu. Herefter cyklede vi ud til det lejlighedskompleks, som vi havde valgt at samle ind i.
Inden vi gik i gang læste vi det materiale, som vi havde fået udleveret, og aftalte, at jeg skulle forklare hvorfor vi samlede ind, og Magnus skulle uddele foldere.
Folk var generelt rigtig venlige og smilende og de fleste valgte at støtte indsamlingen. Flere gik ind efter penge inden jeg overhovedet nåede at forklare, hvorfor vi samlede ind. Et par stykker takkede os endda for vores indsats, og synes vi gjorde et godt stykke arbejde.

Vi brugte ca. tre timer på at samle ind, og fik skrabet 500 kroner sammen. Efterfølgende var vi enige om, at det havde været en rigtig hyggelig dag. Det føltes godt at have brugt et par timer på en god sag, og vi havde stadig masser af tid til at kærestehygge bagefter.

Vi fik samlet 500 kroner sammen.

Vi fik samlet 500 kroner sammen.

Efter indsamlingen modtog jeg en sms fra Red Barnet, hvor de endnu engang takkede for vores bidrag. De forventer, at indsamlingsresultatet nærmer sig 8 millioner kroner, hvilket de er meget glade for.
Det er fedt at have været en del af dette arrangement.

Har du ikke fået støttet Red Barnets indsats for at stoppe vold mod børn, så kan du nå det endnu.

Sms Barn75 til 1277 – og støt med 75 kroner.
Sms Barn100 til 1277 – og støt med 100 kroner.
Sms Barn150 til 1277 – og støt med 150 kroner.

Kunne du også tænke dig at være med til at samle ind for en god sag, så afholder Dansk Røde Kors landsindsamling den 6. oktober 2013, og Dansk Flygtningehjælp den 10. november 2013.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...