– Camilla Jørgensen har været PLAN-fadder for en otteårig pige i Indien i syv år. 

Siden jeg var teenager ville jeg gerne have et fadderbarn. Jeg havde jo set reklamerne og syntes, at det virkede som en rigtig god måde at hjælpe på. Man hjælper jo både et bestemt barn med at komme i skole osv. – men samtidig hele landsbyen. For som oftest går pengene jo ikke kun til det enkelte barn, man støtter, men til hele den landsby, som barnet bor i. Desuden syntes jeg, at det var spændende, at man ville få opdateringer og nyheder fra byen og barnet, og kunne følge med i livet i landsbyen samt skrive breve til barnet.

Sådan blev jeg fadder

Da jeg blev 18 år besluttede jeg, at jeg ville have et fadderbarn. Der var mange der sagde, at 200 kr. var mange penge at lægge til side hver måned, men jeg tænkte: “For mig er det jo bare, hvad en bluse koster. Eller to pizzaer. Hvis jeg bruger pengene på et fadderbarn, kan pengene virkelig hjælpe.”
Jeg læste lidt om de forskellige organisationer og valgte at blive PLAN-fadder. Jeg tror også at flere af de andre organisationer er gode, fx overvejede jeg selv også SOS Børnebyerne.
Jeg besluttede at støtte en pige, fordi der er mange lande, hvor især pigerne ikke får en uddannelse. Og så fordi jeg selv er en pige:-) Man kan ikke selv vælge det konkrete barn, man støtter, men som regel kan man vælge kønnet og landsdelen.
Det var let at melde mig til og kort efter modtog jeg en mappe med et billede af mit fadderbarn (en indisk pige på 1 år) og beskrivelse af landsbyen hun boede i med sine forældre og nogle projekter, som jeg var med til at støtte.

Kontakten til fadderbarnet

Som PLAN-fadder bestemmer man selv, om man vil skrive breve til sit fadderbarn. Jeg har sendt en del breve afsted gennem årene med små ting som postkort og klistermærker. Jeg får også breve tilbage, men det er ikke mit fadderbarn der har skrevet dem, da hun ikke kan skrive endnu. I stedet er det folk fra landsbyen, der skriver brevene.
Efterhånden har jeg en hel mappe breve og billeder af mit fadderbarn og info om projekter i byen. Det er rørende at se billederne i rækkefølge og vide, at jeg har fulgt pigen fra hun var 1 til 8 år.

Hvordan bliver du fadder?

Hvis du gerne vil være fadder/have et sponsorbarn, er det en god idé at spørge i din omgangskreds, om der er nogen, der kender til organisationerne, og hvordan det foregår. Du kan også søge oplysninger på organisationernes hjemmesider. Det er nemlig lidt forskelligt, hvordan det foregår alt efter hvilken organisation, du vælger. I nogle organisationer kan du også blive sponsor for en landsby. Så får du info om landsbyen generelt i stedet for et bestemt barn.
Jeg har også hørt om nogen, der kontaktede organisationerne direkte for at spørge, om de kunne sponsorere et barn, der var jævnaldrende med deres eget barn, ligesom der også sommetider er mulighed for, at man kan besøge barnets landsby.
Du kan læse mere om PLAN her SOS Børnebyerne her
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...