Har du en mobiltelefon, som du ikke længere bruger? Så giv den til mig. Jeg har nemlig meldt mig som mobilindsamler for Folkekirkens Nødhjælp.

genbrug-din-mobil_helsideSlideFullWidthJeg håber på at få indsamlet 50 mobiltelefoner, som jeg så vil videregive til Folkekirkens Nødhjælp. De har nemlig startet et samarbejde med Greenwire, som er en virksomhed, der sælger brugte mobiltelefoner til Asien.

De brugte mobiltelefoner videresælges, og beløbet herfra går direkte til Folkekirkens Nødhjælps arbejde.
Hvis din mobil ikke kan sælges, som den er, så skilles den ad og udvalgte dele genbruges. Det ubrugelige elektronikskrot sendes til genanvendelse.

MobilerHvorfor genbruge mobiler?

Folkekirkens Nødhjælp skriver på deres hjemmeside: “I EU bliver mobiltelefoner i gennemsnit udskiftet, når de er mellem 18 og 24 måneder gamle, og det betyder, at der i Danmark hvert år er mere end en million mobiltelefoner, som bliver lagt i en skuffe eller smidt ud, selv om de virker. Det er et enormt ressourcespild, og ved at indsamle brugte mobiltelefoner og finde en ny ejer et andet sted i verden hjælper vi til at forbedre udnyttelsen af verdens ressourcer.”

Så har du en gammel mobil i skuffen? Så giv den til mig. Jeg sørger for at videregive den til Folkekirkens Nødhjælp, så den kan blive genanvendt.

Folkekirkens NødhjælpBemærk:

– I skal ikke sende emballage, opladere, headsets og andet ekstraudstyr med

– Telefonerne må ikke være låst med en pinkode

– Batterier skal blive i telefonerne.

Du kan læse mere om initiativet her.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...