Gæsteblogger: Andreas Markert

Dansk Flygtningehjælp

Foto: Dansk Flygtningehjælps Center for Udsatte Flygtninge.

Det at hjælpe mennesker, der har været udsat for krig og katastrofer, er ikke kun noget, der foregår ude i verden. I de seneste år har det stigende antal flygtninge på verdensplan ført til et højere antal flygtninge som finder til Europa – herunder Danmark. Det betyder, at der i de kommende år også er større sandsynlighed for, at der dukker et menneske op i din hverdag, som har oplevet ting, du knap nok kan forestille dig. Det kan være en nabo, et barn nede i børnehaven eller en kollega på dit arbejde.

Hvordan forholder du dig til og hjælper sådan et menneske? Det gør du ved ikke at have berøringsangst og ved at være imødekommende, når du omgås dem. Lad mig uddybe.

Traumer – en normal reaktion på unormale hændelser

Andreas Markert er i praktik i Dansk Flygtningehjælp

Andreas Markert er i praktik i Dansk Flygtningehjælps Center for Udsatte Flygtninge.

Jeg er i øjeblikket i praktik i Dansk Flygtningehjælps Center for Udsatte Flygtninge, hvor vi arbejder med at udbrede viden om traumer til de praktikere, der arbejder med flygtninge til daglig ude i kommunerne. Min opgave er især at arbejde med den skriftlige formidling, så jeg er rigtig glad for også at kunne formidle den viden videre til Ringe i Vandets læsere.

Det er først og fremmest vigtigt at forstå, at traumer er vores nervesystems normale reaktion på unormale hændelser. Mennesker med traumer er normale mennesker som dig og mig, der pludselig eller over længere tid har været udsat for voldsomme og stressfulde situationer.

For flygtningene kan det være at se deres hjem blive bombet og det liv, de kendte, styrte i grus. Måske har de været fængslet og er blevet udsat for tortur. Det kan være, de har set et eller flere familiemedlemmer blive dræbt for øjnene af dem. For nogle har selve flugten måske været det mest traumatiserende. Det er ekstremt stressfuldt ikke at vide, hvad konsekvensen bliver for dig og din familie, hvis du går til højre eller venstre i det næste kryds. Hvis du går ombord i den overfyldte fiskerbåd eller ej.

Alarmberedskab

Mange af de flygtninge som kommer til Danmark lider af traumer. Deres nervesystem er konstant i alarmberedskab, hvilket har været nødvendigt, da de flygtede. Selvom de nu er i sikkerhed, kan deres nervesystem have svært ved at falde til ro igen. Foto: Fra filmen “flygtninge og traumer”

Det, der sker er, at vores nervesystem sætter alt ind på at overleve. Vi er konstant på vagt og oppe på mærkerne. Det er helt nødvendigt for at komme igennem alt, hvad det indebærer at flygte fra en konfliktzone, men en så stærk arousal, altså aktivering af nervesystemet, kan gøre det umuligt for vores nervesystem at falde til ro igen, selv når forholdene er blevet sikre.

Det kan bl.a. føre til problemer med at sove og slappe af, koncentrationsbesvær, depression, genoplevelsesfænomener eller flashbacks, der gør det meget svært at klare en normal hverdag. Noget så indirekte som svusj-lydene fra badmintonketsjere nede i sportshallen kan udløse angstanfald, fordi det underbevidst minder for meget om lyden af kamphelikopterne lige før angrebet satte ind.

Forholdene i modtagerlandet har stor betydning

Det er også vigtigt at forstå, at forholdene i modtagerlandet har stor betydning for, hvor godt en flygtning kommer videre fra de traumatiserende oplevelser.

Edith Montgomery fra Dansk Center mod Tortur (DIGNITY) er den forsker, der mest indgående har studeret traumatiserede flygtninge i Danmark. Hun har lavet et studie af 131 unge flygtninge fra Mellemøsten ved deres ankomst til Danmark og igen otte – ni år senere.

En undersøgelse af 131 flygtninge viste, at trefjerdedele af børnene havde traumesymptomer, da de ankom til Danmark, mens det ni år senere heldigvis var under hver fjerde. Foto: Fra filmen "flygtninge og traumer"

En undersøgelse af 131 flygtninge viste, at trefjerdedele af børnene havde traumesymptomer, da de ankom til Danmark, mens det ni år senere heldigvis var under hver fjerde.
Foto: Fra filmen “flygtninge og traumer”

Ved ankomsten til Danmark havde trefjerdedele af børnene traumesymptomer, mens det ni år senere heldigvis var under hver fjerde. Men forskellen på hvem der stadig var påvirket af traumer, og hvem der ikke var, så ikke ud til at have noget at gøre med, hvor voldsomme begivenheder de havde været udsat for før flugten, eller hvor traumatiserede de havde været ved ankomsten.
Forskellen var antallet af stressfyldte begivenheder efter ankomsten. Om den unge flygtning havde fået arbejde, havde tætte og stabile relationer omkring sig og om han eller hun følte sig godt modtaget eller udsat for diskrimination.

Det kan du gøre

Hvad kan du så gøre, for at tage godt i mod og hjælpe de flygtninge, som du møder i Danmark? Her får du to gode råd.

  • Du skal ikke være bange at snakke med flygtninge
    Lyt til dem, hvis de har brug for at snakke og på den måde bearbejde deres oplevelserne. Mange flygtninge vil dog forsøge at holde de farlige minder på afstand for ikke at udløse noget ubevidst, de ikke kan styre. Derfor skal du passe på med ikke at grave for meget i det, hvis du fornemmer, at der er noget, som den anden ikke har lyst til at snakke om.
  • Luk dem ind i din hverdag
    Du er i en unik position til at gøre noget stort for et andet menneske bare ved at lukke dem ind i din hverdag. Sørg for, at de føler sig velkommen og at de har nogle danske relationer, der kan hjælpe dem med at finde struktur og sammenhæng i deres nye hverdag. En lille indsats vil gøre en stor forskel.

 

Links og hjemmesider

  • Du kan finde materialer og læse mere om, hvordan du hjælper flygtninge med traumer i din hverdag på www.flygtning.dk/udsatte og www.traume.dk.
  • Center for Udsatte Flygtninge har desuden en rådgivningstelefon, du kan kontakte på 33735339.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...