Tanja og jeg er i fuld gang med vores speciale, og i den forbindelse er vi stødt på en super god video, hvor forfatteren Chimamanda Ngozi Adichie fra øst Nigeria diskuterer fremstillingen af Afrika. Det er spændende at få indblik i Chimamandas egne erfaringer, og hun fortæller på en humoristisk måde om sit møde med amerikanerne, der har haft et ret stereotypt billede af Afrika. Et billede som i høj grad også gør sig gældende i de danske medier.

Jeg synes helt klart, at du skal se videoen herunder.


Chimamandas hovedpointer om fremstillingen af Afrika

Jeg vil dog alligevel komme ind på nogle af Chimamandas hovedpointer i det følgende.

Afrika ses ofte som et land fremfor et kontinent, der er præget af sult og katastrofer. Efter at have tilbragt et par år i USA begyndte Chimamanda at forstå folks syn på Afrika ud fra den måde, som medierne fremstiller kontinentet på. Hvis hun ikke selv havde levet i Nigeria, men kun kendte til Afrika ud fra medierne, så ville hun også tro, at Afrika blot er et sted fuld af smuk natur og med et rigt dyreliv, men med mennesker, der kæmper meningsløse krige. Et sted, hvor folk dør af fattigdom og AIDS, og ikke kan tale for sig selv, men bare sidder og venter på at blive reddet af en venlig, hvid udlænding. Dette syn på Afrika kommer i høj grad fra litteraturen og medierne.

Hvis man om og om igen omtaler et land eller en befolkning på en specifik måde, så er det dette syn, der bliver det dominerende. Mennesket er letpåvirkelige og sårbare over for de historier, som vi hører, især når vi er børn. Vi bygger i høj grad vores antagelser om Afrika ud fra “a single story”, hvilket er problematisk.

Chimamanda fortæller i videoen om et møde med en amerikansk redaktør. Redaktøren mente ikke, at hendes bog gav et autentisk billede af Afrika, da Chimamandas hovedpersonen ikke sultede, men derimod mindede for meget om ham selv.

Flere af Chimamandas bøger er blevet anmeldt her på bloggen.
Læs anmeldelsen af Americanah og Lilla Hibiscus.


Chimamanda fortæller også om, hvordan en studerende en dag kom hen til hende og sagde, at det virkelig var ærgerligt, at alle nigerianske mænd var voldelige, ligesom faderen i Chimamandas bog. Chimamanda svarede, at hun lige havde læst American Psycho og at det virkelig var en skam, at unge amerikanske mænd var seriemordere. Hun sagde dette lettere irriteret, for hun vidste udmærket godt, at blot fordi hun havde læst en enkelt amerikansk bog, så repræsenterede denne fremstilling ikke hele Amerika.

Ved kun at have én specifik historie om et land og en befolkning, skabes der stereotyper. Ifølge Chimamanda er problemet ikke, at stereotyperne ikke er sande, men derimod at de er mangelfulde og gør én historie til – den eneste historie. Men der er aldrig blot en enkelt historie.

Hvis du endnu ikke har set videoen, så afsæt lige 19 minutter og se den nu. Du kan sagtens høre den i baggrunden, mens du vasker op eller lægger tøj sammen.


Hvad tænker du på, når du tænker på Afrika?

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...