Carina og Laurens løb et halvmaraton til arrangementet:

Carina og Laurens løb et halvmaraton til arrangementet: “The right to movement” i Palæstina. Søndag den 3. maj 2015 skal Carina endnu engang løbe et halvmaraton i forbindelse med YOU RUN’s velgørenhedsløb.

Søndag den 3. maj deltager Carina Sami Adada i YOU RUN’s  velgørenhedsløb. Velgørenhedsløbet går ud på, at enkeltpersoner, hold eller virksomhed starter en onlineindsamling for en specifik sag, og løber et kvart- eller halvmaraton. YOU RUN kombinerer løb med indsamling for at gøre det lettere at samle penge ind til et godt formål.

Jeg synes, at det er et rigtig godt initiativ og en god måde, hvorpå man kan udfordre sig selv, få motion og samtidig gøre en forskel. Carina har valgt at løbe et halvmaraton til fordel for Folkekirkens Nødhjælp. Jeg spurgte hende, hvad hendes motivation for at deltage i YOU RUN’s velgørenhedsløb er, og Carinas svar var meget tankevækkende.

“Jeg har lige været i Betlehem, Palæstina for at løbe et halvmaraton: “The right to movement”, som er et arrangement udviklet af to danske kvinder. Arrangementet har det mål, at gøre det internationale samfund bevidste omkring, at ikke alle har retten til frit at løbe.
Palæstinensernes ret til fri bevægelse er begrænset til det minimale, faktisk så meget, at ruten for halvmaraton var opbygget således, at denne skulle løbes to gange og ruten til et almindeligt maraton skulle løbes fire gange, netop pga. den israelske besættelse. Vi herhjemme har det privilegium at kunne løbe frit, og det er der ikke mange andre, der har. Dette er mit argument for OVERHOVEDET at løbe.” siger Carina.
Hun har netop valgt at samle penge ind til Folkekirkens Nødhjælp, da organisationen arbejder i de besatte palæstinensiske områder.

Søndag den 3. maj afvikles det første YOU RUN Copenhagen nogensinde. Som tilskuer kan du tage aktiv del i festen. Læs meget mere om velgørenhedsløbet og dagens højdepunkter her.

Du kan bidrage til Carinas indsamling til Folkekirkens Nødhjælp her.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...