Da jeg var i Indien, besøgte min med-praktikant Sally og jeg Aktion Børnehjælps partner SRD (Society for Rural Development). Formanden for SRD Mr. Wilson tog os hver eftermiddag med rundt til afsidesliggende landsbyer, hvor SRD hjælper beboerne med bl.a. oplysende aktiviteter. Ofte tog køreturen et par timer, så Mr. Wilson fortalte gerne om sit arbejde, mens vi sneglede os gennem det tørre landskab.
En eftermiddag passerede vi en bomulds-mark, hvor et par unge mennesker arbejdede. Mr. Wilson begyndte at fortælle om, hvordan der stadig er børn, der arbejder i bomuldsmarkerne. Det var en lang beretning, som gjorde stort indtryk på både Sally og jeg. Derfor har Sally nu skrevet denne indsigt ned. Her er et lille uddrag:
Foto: Bettina Stuhr Lindskow
“Børnearbejde er ikke en sjældenhed i Kurnool distriktet, bl.a. på grund af den høje forekomst af bomuldsproduktion. I dag foregår det flere steder i skjul og ofte i så fjerntliggende egne, at det er muligt at gemme det for myndighederne.
I de tre måneder om året, hvor det er sæson for seed crossing, sendes mange børn ud til markerne, hvor de indlogeres hos landejerne. Alle børnene bor oftest sammen i ét rum. (…) Børnene knokler i den bagende sol midt i de pesticid-sprøjtede marker, der skader deres hud, og børnene har lange arbejdsdage uden pauser.”
Læs hele den tankevækkende beretning om Sallys og mine oplevelser i Indien på Aktion Børnehjælps blog.
Efterfølgende blev Sally og jeg klar over, at hvis vi skulle fortælle om denne oplevelse, så havde vi brug for nogle billeder fra bomuldsmarkerne. Derfor fik vi en dag Mr. Wilson til at holde ind til siden ved en tilfældig bomuldsmark, hvor vi fik lov til at tage et par billeder af bl.a. den lille familie, som du kan se på billederne.
Meget spændende fortællinger om Aktion Børnehjælps partnerbesøg i Indien. Efter at have læst dit indlæg om børnearbejde tænker jeg om Indien har en lov mod børnearbejde? Og er der udsigter til at børnene kan komme i skole, hvis de ikke arbejder? Barndommen er jo ikke så “hellig” i mange lande, som i vores del af verden. Så første skridt kan være at lægge børnearbejdet indenfor nogle ordenlige rammer? Hermed har staten ansvaret for at lovgive på området og holde virksomhederne ansvarlige for om der er ordentlige arbejdsforhold for alle medarbejdere.
Kære Lotte.
Tak for din kommentar. Det glæder mig, at du har fundet blogindlægget interessant og har fået lyst til at spørger ind til procedurerne i Indien.
Indien har en lov, der giver alle børn ret til gratis uddannelse og en lov, der forbyder ansættelse af børn under 11 år. Børn under 18 år må ikke varetage bestemte jobtyper af farlig karakter.
Disse love bliver dog ikke altid implementeret i praksis, hvilket der kan være mange årsager til.
En af årsagerne er, at de lokale myndigheder ikke altid registrerer indberetningerne om børnearbejde. Nogle gange skyldes dette kasteproblematikker, andre gange vælger myndighederne at feje problemerne ind under gulvtæppet, da de gerne vil kunne vise en pæn protokol til deres overordnet.
Hos SRD støtter Aktion Børnehjælp et børnehjem, hvor drenge fra meget fattige familier bor og går i skole. Således sørger vi for, at familien ikke har udgifter forbundet med de børn, som modtager støtte, og derfor ikke føler sig tvunget til at sende barnet i arbejde. Desværre er det jo kun en brøkdel, som Aktion Børnehjælp har ressourcer til at støtte, og derfor findes fænomenet stadig i Indien.
Jeg håber, at jeg fik svaret på dit spørgsmål. Ellers er du meget velkommen til at skrive igen.
De Bedste Hilsner
Bettina