I sommers var jeg tre uger i Sydafrika. Jeg arbejdede frivilligt for Africa Sol Safaris, der kæmper for at bevare Sydafrikas rige dyreliv. Ved siden af arbejdet med dyrene forsøgte det ægtepar, som vi boede hos at hjælpe en gruppe afrikanske børn og deres forældre. Et par eftermiddage om ugen tog de os frivillige med på besøg.

marie-leger-med-boernene

Marie Rohleder har været tre uger i Sydafrika, som frivillig. Her leger hun med børnene på skråningen.

Af Marie Rohleder

Om morgenen fik jeg at vide, at vi skulle ud og lege med børnene i dag. Hvilke børn og hvorhenne blev ikke oplyst, men det gik langsomt op for mig, da jeg igennem forruden så en klynge blikskure, bunker af skrald og børn i alle aldre, der hujende spurtede hen mod bilen.
På skråningen ned mod vandet bor 7000 fattige afrikanere. Flertallet er illegale immigranter, som er flygtet til Sydafrika i søgen efter arbejde. Før solen står op, går de mod rækken af store, lyse villaer på bjergsiden, for at gøre rent, vaske tøj og ordne haven for de rige hvide mennesker.
I eftermiddagens bagende sol går de mod blikskurerne igen. Væk fra rindende vand, elektricitet og en overflod af mad. Størstedelen af deres løn sender de hjem til familien, som venter et andet sted på det røde kontinent.
Da jeg træder ud af bilen, omsluttes jeg hurtigt af en gruppe børn, som rør ved mit hår, piller ved mine festivalarmbånd og spørger, om de må låne min hat. De tager mig i hånden og viser mig deres verden.
Vi leger sammen, spiller fodbold, danser og synger. På trods af, at de lever under kummerlige forhold, ligger der en glæde over landsbyen. Deres brune øjne lyser af håb for fremtiden, og forældrene takker os hjerteligt for vores donationer. En bunke blyanter og tegneblokke bliver mødt med så stor begejstring, som var det ægte guld, vi forærede dem. Lærerinden bryder spontant ud i sang, og børnene stemmer i med deres klare stemmer.

Hvad er lykken for en størrelse?
Hjemme i Danmark bliver jeg konstant mindet om, at lykken ikke er bundet op på ting, penge og velfærdsydelser, men på nærvær, venner og familie. Ugeblade og livstilseksperter forsøger at guide os til lykke. Ti trin til et bedre liv. Vi stræber efter den utopiske lykke. Eller gør vi? Og hvad er lykken egentlig for en størrelse?
Skråningen styres af en godhjertet præst, hvis lille træskur huser ti forældreløse børn. Han er det ægte bevis på, at næstekærlighed for alvor findes. Africa Sol Safaris har igennem de sidste to år besøgt denne lille landsby én gang om ugen med en gruppe frivillige i et forsøg på at forberede deres levevilkår. Der er blevet bygget hegn ud mod vejen, ordentlige toiletter, en køkkenhave og et større skur, som huser en midlertidig skole. Ifølge sydafrikansk lovgivning må børn, som er født af illegale immigranter ikke gå i offentlige sydafrikanske skoler. Derfor forsøger lærerinden at aktivere og undervise børnene på skråningen med de knappe ressourcer, hun har til rådighed.

Jeg ved ikke, hvad lykke præcist er for en størrelse, og det tror jeg heller ikke, børnene på skråningen gør. Alligevel oplevede jeg en unik livsgejst. Inde imellem blikskurerne og skraldebunkeren lever en gruppe børn, som stædigt insisterer på livet. På trods af fattigdom, sygdom og knappe ressourcer bevarer de en konstant glæde. En gruppe børn som praktiserer lykken i en ulykkelig situation.

Marie Rohleder

Jeg ved ikke, hvad lykke præcist er for en størrelse, og det tror jeg heller ikke, børnene på skråningen gør. Alligevel oplevede jeg en unik livsgejst. På trods af fattigdom, sygdom og knappe ressourcer bevarer de en konstant glæde. En gruppe børn som praktiserer lykken i en ulykkelig situation.

Brok og bøvl eller glæde og gejst?
”Ohh Helle Thorning-Schmidt, very beautiful lady,”. Min guides kridhvide tænder lyser op i et kæmpe smil, da jeg nævner, at jeg kommer fra Danmark. Af alle de mange forskellige mennesker jeg mødte på min knap tre ugers rejse i Sydafrika, var der ikke én, som sagde noget negativt om Danmark. Gang på gang blev Danmark fremhævet som et dejligt og trygt land. Vi har fri adgang til hospitaler og gratis uddannelse. Vi har Carlsberg og Nicklas Bender. Danmark er et yndigt land.

Alligevel oplever jeg en dansk kultur, hvor brok og bøvl ligger tættere på vores natur end glæde og gejst. Vi lever i et samlebåndssamfund, hvor profit er målet med det meste. Jeg elsker Danmark og værdsætter mit rødbedefarvet pas meget højt. Derfor finder jeg det også vigtigt at dele min oplevelse på skråningen. En forsigtig opfordring til eftertænksomhed.

Håbet om en bedre tilværelse
Måske kan vi lære noget af børnene på skråningen? Begejstringen, glæden og gejsten stod i stærk kontrast til bunkerne af skrald, de hullede blikskure og manglen på mad. Alligevel bevarede de en tro og et håb på en bedre tilværelse.

Efter en lang og hjertevarm farvelsang satte jeg mig ind i bilen igen og kørte væk fra skråningen mod den materielle verden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...