Boganmelder: Sarah Louise Kriesz

Socialantropologen Erika Fatland beskriver i bogen Sovjetistan sin rejse gennem de fem centralasiatiske lande Turkmenistan, Kasakhstan, Tadsjikistan, Kirgisistan og Usbekistan.

 

Bogen er både en skildring af af Fatlands egne oplevelser og en gennemgang af den historiske kontekst. Ikke mindst hvordan regionen som brik i et storpolitisk spil gled ind i Sovjetunionen. Arven og arrene efter sovjettiden gennemsyrer stadig de fem lande, der på en gang blev opbygget og nedbrudt. Man kom i høj grad analfabetisme til livs, der blev udviklet infrastruktur, landbrug og kultur. Men det var også en tid med deportationer, undertrykkelse og sultkatastrofer.

Mellem det bizare og det ubamhjertige

Som læser får man hurtigt indtryk af, at regionen mest af alt er et kludetæppe af stærke kontraster og modsætninger.

Som når Fatland lægger ud med at beskrive den overdådige marmor-hovedstad Asjgabat i Turkmenistan, hvor hun eskorteres rundt af chauffører, der knapt tør udtale sig kritisk om landets præsident i deres egne biler. Men før man får set sig om, er Fatland rykket videre til regionen Pamir i Tajikistan, hvor klimaet er et af de barskeste i verden med ufrugtbar jord, ufremkommelige bjerge og temperaturer ned til minus 53 grader. Her bliver folk i fattigdom af at holde yak-okser, fordi de ikke har andre steder at tage hen. Men midt i de hårde vilkår giver Fatland plads til at beskrive bryllupsfester og overstrømmende gæstfrihed.

Fra Kirgisistan gengiver Fatland hjerteskærende beretninger fra kvinder, der blev kidnappet for at blive viet imod deres vilje – en tradition, der stik imod hvad de fleste tror ikke går længere tilbage end kollektiviseringen i sovjettiden. Men man hører også om pudsigheder som landets tyske mindretal og beretninger om mere eller mindre authentiske ørnejægere.

Undervejs krydres bogen med historier om kreative ildsjæle, som den ivrige kunstsamler, der opbyggede et kunstmuseum midt i den usbekiske ørken med kontroversielle malerier fra russiske eksilkunstnere. Eller den tadsjikiske multikunstner og karikaturtegner, der har måttet flygte med sin familie flere gange, men som aldrig har lagt pennen fra sig og stadig klukker af sine egne tegninger.

Vellykket backpackerrejse i helikopterperspektiv

Hvis man, som langt de fleste danskere, ikke kender det store til landene i Centralasien, kan Sovjetistan varmt anbefales. Selv de tungere historiske passager er let og indbydende skrevet, og man kan som læser ikke lade være med at blive smittet af Fatlands fascination af finurlighederne, tragedierne og livets gang i de fem lande.

Om det så bliver for overfladisk må være op til den enkelte at vurdere. Som nævnt kommer Fatland både tematisk og geografisk langt omkring, og man kunne godt savne, at hun måske var gået mere i dybden med nogle af problemstillingerne eller havde fulgt nogle mennesker tættere, så man mere for alvor fik regionen ind under huden.

 

 

Tusind tak til Sarah for boganmeldelsen af Sovjetistan. Sarah har selv boet i Kirgisistan i forbindelse med sin praktik hos Folkekirkens Nødhjælp, og var så sød at skrive blogindlægget: Praktik hos Folkekirkens Nødhjælp i Kirgisistan om hendes oplevelser. Det er et super spændene blogindlæg, hvor Sarah giver et lille indblik i hvad Kirgisistan er for et land, og viser flotte billeder fra hendes tur.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...